Smerter fortil i brystkassen.
Mange døjer med smerter fortil i brystkassen omkring brystbenet uden at vide, at smerterne kommer på grund af spændinger bagtil i ryggen og ribbenene.Smerter fortil på brystkassen er ofte meget ubehageligt og kan være kortvarige skarpe smerter eller det kan være mere langvarige periodiske smerter. Ofte er der kun smerter fortil. Andre gange mærkes der også smerter bagtil i ryggen og langs ribbenene. Smerterne forværres ofte ved vrid, dybe indåndinger eller ved at ligge.

Der er en nerve i klemme.
Når smerterne går i bælte omkring brystryggen, føles det som om der er en nerve i klemme. Nerverne springer ud af rygmarven, følger ribbenene rundt helt frem til brysbenet, så mellem hvert ribben ligger der en tilhørende nerve.Nerven har også forbindelse til leddene mellem ryggen og ribbenene, så når leddene er spændte og ømme tror hjernen, at der er en skade på nerven og registrerer derfor smerter fra hele nervens forløb omkring brystkassen.
På billedet er der skraveret et eksempel på udbredning af smerter i et bælte omkring brystkassen. Nogle gange er det kun den ene side. Andre gange er det mest fortil på brystkassen det gør ondt.
Du kan læse mange flere spændende artikler på www.videnscenter.retryg.dk ,
som vi har udarbejdet.
som vi har udarbejdet.
Hvad der kommer af sig selv går af sig selv.
Men hvorfor gå at have ondt, når der kan gøres noget ved det. Selvom der er længere imellem oplever man stadig stædige vestjyder, som har gået og bidt smerterne i sig flere uger uden bedring.Lige meget om smerter er kommet uden en kendt årsag eller det er noget specifikt, der har sat smerterne i gang er det altid en god ide at få problemet undersøgt og behandlet.
Smerter i brystkassen kan skyldes problemer med hjerte eller lunger. Er der mistanke om dette vil patienten blive videre henvist til yderligere undersøgelser.
Ved tilbagevendende gener vejledes der i øvelser eller eventuelle ændringer i hverdagen der kan forebygge, at leddene låser og kræver behandling.
Henrik Frederiksen, kiropraktor
Se tidligere artikler
