Skuldersmerter
70%-90% af alle skulderlidelser har deres udspring i den fælles senemanchet omkring skulderbladet, der kaldes rotatorcuffen. Manchetten består af fire muskelsener, der sammen med skulderleddets muskler koordinerer bevægelserne og stabiliserer skulderen.Problemer med skulderen opstår i flere faser.

Først opstår der ømhed, træthed og smerter. Derefter udvikles betændelse i en bestemt muskelsene, der er særligt følsom over for ensidige bevægelser.
Populært sagt kan man få en tennisalbue i skulderen. Til sidst bliver senen slidt og dermed mere sårbar for belastninger.
Frossen skulder
Kold skulder (frossen skulder) er en slags betændelsesreaktion i vævet omkring et skulderled. Det er kapslen, der -klistrer- sig fast på overarmens kuglehoved i skulderleddet på grund af ændringer af æggehvidestofferne i ledhinderne.Det har ikke noget med bakterier at gøre, men kan komme efter senebetændelse eller betændelse i en slimsæk i skulderleddet. Ofte er der dog ingen sygdom i øvrigt i skulderleddet.
Behandling:
Hvis du har smerter i skulderen er det altid en god idé at få det undersøgt, f.eks. hos kiropraktoren, for at finde frem til årsagen. I langt de fleste tilfælde vil det lindre på symptomerne hvis musklerne omkring skulderen afspændes, hvis leddene i den nederste del af nakken løsnes.
På de ømme overbelastede muskler har laser behandling en rigtig god effekt. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om der er nogle hverdagsaktiviteter, som provokerer symptomerne. Hvis det er tilfældet skal man selvfølgelig forsøge at undgå disse, for at få hurtig bedring.
